Derfor burde du ikke gå ned på løbeudstyr


10. november 2020 Tilbage

Uanset hvilket niveau du er på, så burde du ikke gå ned på udstyr, og det er der mange forskellige grunde til. I dette indlæg kigger vi på de 3 vigtigste dele, som har stor betydning for din løbetræning og motivation.

Løbesko - undgå skader og øg motivationen

Det første og mest oplagte er selvfølgeligt løbesko. Specielt indenfor de sidste par år, er der sket rigtig meget med teknologien. Udover at de med årene er blevet hurtigere og hurtigere, er de nu også bedre i forbindelse med at undgå skader, så længe du vælger den sko, som passer bedst til dig. Den bedste sko til dig, den finder du ved at få hjælp i en løbespecialiseret sportsforretning, hvor du de fleste stedet kan få lavet en hurtig test af, hvordan du løber, og hvordan din fod rammer jorden. 



Det er specielt afgørende om du pronerer eller supinerer, eftersom mange løbesko er designet til enten eller. Hvis du allerede ved dette, kan du hurtigt lave en googlesøgning, hvor du kan finde de bedste sko til henholdsvis pronation, supination og neutral løbestil, men det er altid bedst, at prøve skoene i en forretning først. Noget helt andet som nye løbesko også hjælper på, det er motivationen. Det er meget lettere at komme ud og løbe, hvis man lige har fået nye løbesko. Selvom det selvfølgeligt primært er i starten, at man er spændt på sine nye sko, vil det også hjælpe på motivationen på lang sigt i og med, at løbeturen formentligt er bedre og mere behagelig, nu hvor du har fået et par sko, som passer perfekt til dig!
 
Løbetøj - intet værre end løbetøj, som sidder dårligt

Ligesom med løbesko vil nyt løbetøj også hjælpe på motivationen. Der er intet værre end løbetøj, som irriterer på løbeturen eller forårsager slidsår, og hvis du på forhånd ved, at dette kommer til at ske, så kommer du næppe afsted! Lad derfor være med at købe billigt løbetøj, som ikke passer ordentligt. Hvis du i forvejen kender til nogle gode brands og har helt styr på størrelserne, kan du sagtens købe en masse lækkert tøj på nettet, men ellers er det en god idé, at tage et smut forbi din nærmeste løbeforretning og prøve tøjet inden. Husk også at vejret i Danmark varierer meget, det er derfor vigtigt, at du har løbetøj til alt slags vejr.
 
Løbeur - information omkring din løbetræning
 
Hvor længe, hvor hurtigt og hvor langt har du løbet? Alt dette er for de fleste vigtigt, og dette kan de fleste løbeure fortælle dig. Der er et hav af muligheder, og man kan hurtigt købe sig fattig, men de vigtigste features er for de fleste GPS (måler distance og tempo), tid og puls - og dette kan langt de fleste løbeure efterhånden. Du kan også ofte bruge nyere løbeure til at analysere din løbetur efterfølgende. Løber du med musik? Flere og flere ure bliver kompatible med Spotify og andre musiktjenester, men de koster ofte en hel del mere. 


Det korte og det lange i dette indlæg er, at der sker meget i udviklingen af løbeudstyr, og det kan være en stor hjælp på motivationen, hvis skoene passer, tøjet er behageligt, og løbeuret virker. Du behøves ikke købe det bedste af det bedste, men dine 10 år gamle løbesko og slidte tights kan gøre mere skade, end du tror.

 

Kommenter

Har du kommentarer, ris eller ros til dette indlæg? Så hører vi gerne fra dig.